Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Håndtering af forurenet jord 

Her kan du se eksempler på tidligere opgaver inden for håndtering af forurenet jord. 

Miljøtekniske undersøgelser og forureningsoprensning ved opførelse af ny daginstitution 

Egedammen, Gladsaxe Kommune 

Lyngkilde gennemførte arkivsøgning for udarbejdelse af sammenfattende miljøhistorik med henblik på at lokalisere potentielle forureningskilder og udarbejdede oplæg til udførelse af miljøtekniske undersøgelser, dels for indikation af den generelle forureningssituation på matriklen og dels for nærmere afgrænsning af forurening ved lokaliserede punktkilder.

Ved undersøgelserne blev der påvist udbredt overfladenær jordforurening i koncentrationer over de vejledende afskæringskriterier, og bygherre besluttede derfor, at der i forbindelse med nedrivningen af eksisterende bygninger på matriklen skulle ske oprensning i et omfang, så kortlægning jf. jordforureningsloven kunne undgås.

Af hensyn til den fremtidige anvendelse til børneinstitution sikrede oprensningen samtidig, at den øverste halve meter jord på hele grunden herefter kan betragtes som uforurenet.

Lyngkilde udarbejdede udbudsmateriale for nedrivning og forureningsoprensning, hvilket bl.a. omfattede en plan for afgravning og håndtering af forurenet jord. Lyngkilde gennemførte miljøtilsyn i forbindelse med arbejdets gennemførelse.

Opgaver

  • Udarbejdelse af miljøhistorik samt udførelse af indledende og supplerende miljøtekniske undersøgelser.
  • Supplerende klassifikation af øverste halve meter jord på hele matriklen.
  • Udbud for oprensning, herunder udarbejdelse af jordhåndteringsplan.
  • Miljøtilsyn og dokumentation.
  • Dialog med miljømyndighederne.


Udført

2019 - 2022

Miljøtekniske undersøgelser i forbindelse med renovering og nyindretning af boliger 

på Apotekervænget, Sakskøbing, for Sakskøbing Boligselskab

Lyngkilde gennemførte arkivsøgning for udarbejdelse af sammenfattende miljøhistorik med henblik på at lokalisere potentielle forureningskilder og udarbejdede oplæg til udførelse af miljøtekniske forundersøgelser.

Undersøgelserne omfattende dels en screening af jorden i området for diffus forurening i de øvre jordlag. Dels en nærmere vurdering af forurening i det terrænnære grundvand med klorerede opløsningsmidler fra en nærliggende tidligere renserigrund.

Ved tidligere undersøgelser var der påvist en kraftig forurening med klorerede opløsningsmidler i grundvandet, hvilket betød at en del af projektgrunden blev kortlagt på vidensniveau 2 jf. jordforureningsloven – med deraf følgende krav om opnåelse af særlig tilladelse jf. lovens § 8.

Supplerende undersøgelser påviste, at forureningen kunne udgøre en risiko for indeklimaet i de eksisterende boliger, og der er derfor projekteret afværgende tiltag til udførelse i forbindelse med renoveringsprojektet.

Lyngkilde har desuden udarbejdet plan for klassifikation og håndtering af overskudsjord, som skal bortskaffes eller omplaceres på grunden.

Opgaver

  • Miljøtekniske forundersøgelser.
  • Udarbejdelse af miljøhistorik og udførelse af supplerende miljøtekniske undersøgelser med henblik på afklaring af ejendommens kortlægningsstatus.
  • Risikovurdering og forslag til forureningsafværgende tiltag.
  • Udarbejdelse af ansøgning om § 8-tilladelse.
  • Udarbejdelse af jordhåndteringsplan.
  • Dialog med miljømyndighederne.

 

Udført

2021 - 2023

Lokalisering af potentiel jordforurening ved udførelse af stikledninger for fjernvarme 

for Næstved Fjernvarme og Ringsted Forsyning

I forbindelse med renoveringer af eksisterende forsyningsnet, samt udvidelser af forsyningsområder udfører Lyngkildes miljøafdeling arkivsøgning for identifikation af enkeltejendomme og/eller arealer, som er kortlagt/lokaliseret jf. jordforureningsloven, og derfor er omfattet af krav om indhentning af §8-tilladelse til grave- og anlægsarbejderne.


Opgaver

  • Indhentning af oplysninger om kortlagte/lokaliserede ejendomme og arealer indenfor det enkelte projektområde.
  • Arkivsøgning for udarbejdelse af ejendomshistorikker for nærmere lokalisering af potentielle forureningskilder samt allerede konstaterede forureninger og/eller mulige forureninger.
  • Udarbejdelse af § 8-ansøgninger med risikovurderinger og forslag til evt. forureningsafværgende foranstaltninger i forbindelse med anlægsarbejderne.
  • Udarbejdelse af beskrivelser, tegninger og planer med definerede krav til jordhåndteringen for de enkelte matrikler, herunder særlige krav til analysering for klassifikation og anmeldelse af overskudsjord til bortskaffelse.
  • Miljøtilsyn og dokumentation.
  • Dialog med miljømyndighederne.

 

Udført

Siden før 2018 og fortsat jf. løbende rammeaftaler

Lad os hjælpe jer med at håndtere forurenet jord

Kontakt rådgivende ingeniør Berit Birkelund for at høre mere om vores kompetencer indenfor forurenet jord.

Forurenet jord

Hos Lyngkilde har vi over 30 års erfaring med klassificering og håndtering af forurenet jord. 

Referencer inden for jord og miljø