Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Randersgade Skole

Helhedsrenovering af 5.500 m2 skole i drift.

Randersgade Skole ligger på indre Østerbro i et tæt bebygget område. Skolen er oprindeligt opført i år 1886 og bar præg af manglende plads til undervisning og fysisk udfoldelse. 

Lyngkilde har som ingeniørrådgiver varetaget projekteringen af alle ingeniørdiscipliner og fagtilsyn i forbindelse med helhedsrenoveringen.

Projektet

Helhedsrenoveringen omfattede:

  • Genopretning og sikring af nedbrudt etagedæk over parkeringskælder med nedsivning af vand og hyppige udfald på elinstallationer.
  • Etablering af omfangsdræn mv. til håndtering af opstigende grundfugt, der forårsager dårligt indeklima og skimmelvækst i undervisningslokalerne i skolens ene bygning.
  • Sikring af tilstrækkelige og tidssvarende toiletfaciliteter.
  • Forbedring af indeklimaet gennem etablering af ventilationsanlæg og akustikregulering.
  • Opgradering af forældede og ulovlige elinstallationer, så de imødekommer en moderne skoles behov.
  • Opgradering af skolens udearealer, der fremstod nedslidte og utilstrækkeligt indrettet.
  • Handicapadgang til skolens ene bygning gennem etablering af elevator.
  • Udskiftning og renovering af vinduer til håndtering af træk, kuldenedfald, varmetab, trafikstøj og årstidsafhængig overophedning – tiltag som samtidig medførerte betydelige energibesparelser.
  • Modernisering af faglokaler samt undervisnings-, arbejds- og opholdsarealer i henhold til funktionsprogram.

Lyngkildes opgaver

Lyngkilde deltog i alle faser af bygningsprocessen fra byggeprogram til færdigt byggeri. I den forbindelse stod Lyngkilde for: 

  • Bærende konstruktioner
  • VVS- projekt
  • Ventilation
  • CTS- projekt
  • El- projekt
  • Anlægsprojekt
  • Miljøscreening
  • Indeklima
  • Energi og bæredygtighed
  • Miljøscreening og miljøsanering for bl.a. skimmel, radon, PCB, Bly, asbest, kviksølv.

Billeder

Om projektet

 

BYGHERRE 
Københavns Kommune  

OMFANG 
I alt ca. 5.500 m2 ombygning. 

 

AFSLUTTET 
2019 

 

ENERGI OG BÆREDYGTIGHED Bæredygtighedsscreening og energiscreening. 

 

LYNGKILDES ROLLE 
Lyngkilde var ingeniørrådgiver og varetog projektering af alle ingeniørdiscipliner samt fagtilsyn. 

 

SAMARBEJDSPARTNERE 
Sweco Architects 

 

ØKONOMI 
Samlet budget ca. kr. 79,5 mio.

Har du spørgsmål til dit skoleprojekt?

Kontakt afdelingsleder Brian Tønne Jensen for mere information om vores kompetencer inden for ingeniørrådgivning.

Referencer fra andre skoler

Den Classenske Legatskole

Lyngkilde var fra 2016 – 2018 ansvarlig for rådgivning, projektering og helhedsrenovering af Den Classenske Legatskole i København.

Nordøst Amager Skole

Lyngkilde har fra 2018 – 2022 været ingeniørrådgiver på opførelsen af Nordøst Amager Skole. En folkeskole på 10.500 m2  til 840 skolebørn og 336 SFO-børn.

 

Skolen i Bymidten

Lyngkilde har 2019 hjulpet Helsingør Kommune med at renovere og udbygge Skolen i Bymidten. Projektet er gennemført imens skolen har været i fuld drift.