Netop nu er Lyngkilde i gang med at renovere 3.400 m2 tag på den ældre del af Næstved Kommunes administrationsbygning på Rådmandshaven 20.
Der nedrives udslidt undertag og tagsten, hvorefter der opbygges fast undertag og lægges nye tagsten. Der arbejdes under totaloverdækning, som rykkes efterhånden som arbejdet skrider frem, så der kan arbejdes hver dag, uanset vejret. Arbejdet forventes færdigt i juni 2020.
Lyngkilde har stået for projekteringen og udfører netop nu tilsyn og byggeledelse på opgaven. Bygherre er Næstved Kommune, og hovedentreprenøren er H. Nielsen & Søn. |