Følg os på Linkedin
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
» Glemt din adgangskode?
Print side Print side  Tilføj til favoriter  E-mail side 





Foto taget ifm. firmaets 40 års jubilæum

Firmaets stifter Lejf Lyngkilde er død - ære være hans minde

Selskabet Lejf Lyngkilde A/S blev oprettet 12. maj 1970. Lejf Lyngkilde havde siden 1965 været afdelingsingeniør hos R. Christiansen & Co., Rådgivende Ingeniørfirma, hvor han fra Næstved-afdelingen havde ledet flere store byggerier.

I juli 1971 etableres firmaet på adressen Gavnøvej 103, 4700 Næstved i samme lokaler som Arkitektfirmaet B. Nordsted-Jørgensens Tegnestue.

Firmaet flytter den 1. juli 1972 til Norgesvej 2, 4700 Næstved i lokaler hos Landinspektør G. Malmskov.

Den 1. januar 1977 flytter firmaet til det nuværende domicil på Præstøvej 39, 4700 Næstved. På dette tidspunkt beskæftiger firmaet ” seks faste, lokale medarbejdere”.

Firmaet flyttede ind i baghuset, og Lejf Lyngkilde flyttede privat ind i hovedhuset. I baghuset kunne firmaet råde over 250 m² kontorplads ”og adskillelige m² på loft og i kælder anvendeligt til arkiv m.v.”.

Det var lidt for meget plads, men Lejf Lyngkilde håbede på, at den overskydende plads efterhånden kunne udnyttes.

På ejendommen var der også ”en bilvenlig gårdsplads”, der kunne imødekomme såvel kunders som medarbejderes krav til disse.

I 1988 åbnes afdeling med 5 medarbejdere på Nørretorv 2, 4100 Ringsted. Reception i de nye lokaler på 2. sal blev holdt den 11. marts 1988.

Omkring et års tid senere blev der åbnet en mindre afdeling med et par medarbejdere i Roskilde, og den samlede medarbejderstab voksede til 35.

Pr. 1. marts 1993 solgte Lejf Lyngkilde sine aktier til Erik Juul, som på det tidspunkt havde været medejer af firmaet siden 1984. På dette tidspunkt beskæftigede firmaet 12 medarbejdere.

I 1996 ”forstærker Lyngkilde a/s den bærende konstruktion med to kendte profiler”, idet ejerkredsen blev udvidet med Per Kaas-Rasmussen og Claus Holm Larsen. Der var på det tidspunkt beskæftiget 17 medarbejdere.

Den 1. september 2008 tog firmaet afsked med Erik Juul, og Claus H. Larsen overtog posten som administrerende direktør.

Den 1. oktober 2009 etableres afdeling i Køge på adressen Søndre Allé 9. Afdelingen flyttede i maj 2013 til de nuværende lokaler på Theilgaards Torv 1, 4600 Køge.

I dag beskæftiger firmaet i alt knapt 40 ansatte.

 

Lyngkilde a/s | Præstøvej 39, 4700 Næstved | Theilgaards Torv 1, 4600 Køge | Telefon 55 72 66 11 | CVR 1901 5637 |
Copyright © Lyngkilde Rådgivende ingeniører FRI - All Rights Reserved.

DANPAQ Web Content Management System by DAN. | Webdesign by R-Team.